airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ansøg om tilskud til forbedringer

Generelt 

Vil du udvide eller forbedre dit boligstøtte- eller selvbyggerhus, har du mulighed for søge om tilskud på maksimalt 150.000 kr. til at dække omkostningerne.

Det kan f.eks. være til:
• Centralvarmeanlæg
• Helårsvandforsyning
• Kloaktilslutning
• Etablering af badeværelse
• Efterisolering

Du kan ikke få tilskud til almindelige vedligeholdelsesarbejder og til luksusprægede installationer som f.eks.:
• Maleristandsættelse
• Udskiftning af gulvbelægninger
• Indvendige døre
• Hårde hvidevarer, SPA-bad o. lign.
• Etablering af terrasse

 

Betingelser 

Du kan kun få tilskud til udvidelser og forbedringer af dit hus, hvis der er afsat midler til formålet i finansloven.

Der gælder forskellige betingelser for at søge om:
• Tilskud til forbedringer af boligstøttehuse


Tilskud til forbedringer af boligstøttehuse
For at kunne få tilskud til forbedringer og istandsættelser:
• Skal din gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst de sidste 2 skatte år være på under 180.000 kr. per år. Beløbet forhøjes med kr. 4.000 for hvert hjemmeboende barn. Har du f.eks. 3 hjemmeboende børn må din husstandsindkomst højest være på 192.000 kr. om året
• Må du ikke have modtaget tilskud inden for de seneste 5 år
• Skal huset skal være forsikret mod brand og stormskade


Yderligere tilskud til meromkostninger
Tilskuddet er maksimalt på 150.000 kr. og du kan maksimalt få tilskuddet én gang hvert 5. år.

Når du har fået bevilget et tilskud, kan du kun få yderligere tilskud til at dække meromkostninger, hvis:
• Meromkostningen vedrører det oprindelige renoveringsprojekt
• Meromkostningerne burde have været medtaget i den oprindelige ansøgning
• Det samlede tilskud kan ikke blive på mere end 150.000 kr.

 

Ansøgning 

Er du interesseret i at få tilskud til udvidelse eller forbedring af dit boligstøtte- eller selvbyggerhus, skal du udfylde en ansøgningsblanket.

Søg tilskud til udvidelse eller forbedring af dit boligstøtte- eller selvbyggerhus

På blanketten står der, hvilke bilag du skal vedlægge ansøgningen.

Du skal aflevere eller sende ansøgningen og alle bilag til din lokale INI boligbutik eller på bygdekontoret. Du kan også henvende dig til boligbutikken for at få hjælp til at lave ansøgningen.

 

Bevilling 

INI giver dig besked, hvis din ansøgning bliver godkendt. INI laver en kontrakt mellem dig og håndværkeren, som I begge skal underskrive og sende retur til INI.

Hvis din ansøgning ikke bliver godkendt, får du skriftlig besked om hvorfor din ansøgning ikke er godkendt.

Du er selv ansvarlig for at:
• Føre tilsyn med arbejdet. Du kan også vælge en anden til at føre tilsyn med arbejdet på dine vegne. Udgifter til dette tilsyn kan tages med i det beløb, der søges om
• Indhente byggetilladelse og arealtildeling fra kommunen hvis nødvendigt
• Meddele INI, når arbejdet er færdigt
• Når håndværkeren er færdig med arbejdet, laver han en regning til dig, som du skal godkende og underskrive og sende til INI. Bagefter betaler INI på dine vegne håndværkeren for deres arbejde.

 

INI A/S
Telefon: 70 10 00
E-mail: ini@ini.gl
Hjemmeside: www.ini.gl

Aasiaat
Niels Egedes Plads 1
Postboks 224
3950 Aasiaat

Åbningstider
Telefon: Mandag til fredag 09.00 - 12.00

Boligbutikker: Mandag til fredag 12.00 - 15.00